Handil í útjaðaranum, er stutta lýsingin av hesi verkæltan, ið Granskingardepilin fyri samfelagsmenning hevur átikið sær vegna Føroyar. Í netverkinum, sum í løtuni verður bygt upp kring hesa verkætlan, er Útoyggjafelagið eisini ein partur. Felagið sær hesa verkætlan sum eina sera týdningarmikla avbjóðing og eitt gott høvi, at avklára, hvønn týdning tænasta hevur fyri tey sum búgva í fjarskotnum bygdum og oyggjum. Tað er NPP, ið fíggjar verkætlanina saman við NORA. Henda grein, ið vit hava avritað niðanfyri, er tikin av heimasíðuni hjá NORA. www.nora.fo.
Hvis købmanden lukker, så lukker bygden også
Problemet er lige aktuelt i alle de nordiske lande: Når den sidste butik nedlægges, flytter de sidste indbyggere til en større by. Dagligvarebutikkerne er noget af det vigtigste i de små bygder og landsbyer. Dilemmaet er, at der ofte ikke er nogen forudsætning for at drive butikker i de meget små samfund, selvom indbyggerne er afhængige af muligheden for at handle ind.
For at imødegå denne udfordring har et NORA-støttet projekt sat sig for at udvikle et støtteprogram, som skal styrke detailhandelen i bygder og landsbye. Projektet har til formål er at forbedre kvaliteten af den service, der ydes i yderområder i forbindelse med detailhandel i Island, Norge og Færøerne. Projektet er en del af et større projekt under EU-programmet Northern Periphery Programme. De otte deltagerlande er Island, Færøerne, Norge, Sverige, Finland, Irland, Nordirland, Skotland og Grønland.
I løbet af projektet vil man forske i, hvordan man på den bedst mulige måde kan konstruere et system, som kan styrke detailhandelen gennem blandt andet træning og uddannelse af detailhandlere og forretningsdrivende eller som konsulentbistand.
Før man kan etablere effektive støtteordninger og uddanne personale, er det nødvendigt at oparbejde en grundig vidensbase. Derfor skal projektet indledes med en undersøgelse af de distributions-problemer, som forekommer i landdistrikterne. Der skal laves en analyse af kundernes efterspørgsel og adfærdsmønstre, af udgifter mm. Der skal indsamles erfaring fra de landdistrikter, hvor der er problemer – og fra de distrikter, hvor detailhandelen fungerer godt. Herudfra skal der udarbejdes anbefalinger og etableres et netværk, hvor de forskellige implicerede kan lære af hinanden og erfaringsudveksle.
- En vigtig faktor for, at handlen i bygder og landsbyer skal overleve, er det serviceudbud, der er tilstede, siger lederen af projektet, Emil B. Karlsson. Derfor fokuserer man i projektet på, at detailbutikkerne kan tilbyde et mulitifunktionelt serviceudbud. Det kan ifølge Emil B Karlsson betyde, at daglivarebutikken også råder over benzintanke, internetservice og andre ting, som er relevante for det specifikke lokalsamfund.
- Dette kræver blandt andet, at de butiksdrivende har en vis kundskab og færdighed i virksomhedsledelse og administration, ligesom det er en forudsætning, at der arbejdes aktivt med varetransporter og logistik, forklarer han.
Projektet har fået navnet ’Retail in Rural Regions’. Forprojektet, som ledes af de islandske deltagere, er allerede afsluttet, og hovedprojektet forventes afsluttet inden for de næste tre år. Der vil man have igangsat støtteforanstaltninger og arbejdet med udviklingen af servicetilbud i detailhandlen i bygder og landsbyer.